Menu

Ny Assistenttræner hos BSF Powerchair Football

image
Daniel Egeberg & Sonny Fernandez
19. september 2018 kl. 15:54

Efter langtids hårdt arbejde bag kulisserne lykkedes det at finde en stærk kandidat. BSF Powerchair Football er derfor super glade for at kunne præsentere en ny assistenttræner. Valget er faldet på den 27 årige Simon Christensen. Han er en yderst stærk profil, med stor interesse for og viden om fodbold.

Cheftræner Sonny Fernandez udtaler: “Jeg ser frem til det kommende samarbejde. Simon har nogle personlige og fodboldfaglige vinkler, som må siges at være gode og særdeles konstruktive i vores igangværende arbejde og proces. Det bliver en interessant sparring, der uden tvivl vil komme holdet og den enkelte spillers udvikling til gode.”

Simon var allerede at finde til sidste uges træning, hvor han fik mulighed for at se spillerne lidt an. Det førte i går d. 18 september til en aftale, der løber sæsonen ud frem til sommeren 2019. Simon vil for alvor trække i arbejdstøjet i den kommende tid. Han vil være at finde på BSFs bænk d. 7 oktober til stævnet i Silkeborg. Vi byder Simon Christensen velkommen i BSF, tag godt i mod ham.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk